|
Gå til profilside for G4S
09.11.2009 (KVM)
G4S opvejer faldende organisk vækst med marginforbedringer
Kvartalsmeddelelsen er som altid yderst kortfattet og indeholder ikke egentlige regnskabstal. Den organiske vækst var i årets første 9 mdr. 4,2% mod 10,3% i samme periode i fjor. Det er som sædvanlig markederne udenfor Europa og Nordamerika, der trækker læsset med en organisk fremgang på 12,3%, mens de udviklede markeder voksede med beskedne 1,6%. Inklusive akkvisitioner voksede omsætningen med 23%, et misvisende højt tal, der skyldes svækkelsen af G4S’ regnskabsvaluta, GBP. Ved konstante valutakurser var fremgangen 9%.
Indtjeningsmarginalerne meldes at være steget med 0,2% og især værdihåndtering viser forbedrede marginaler. G4S har ikke foretaget større opkøb siden halvåret. I årets første 9 måneder har G4S anvendt GBP 55 mio. på opkøb, hvoraf 60% på opkøb af minoritetsinteresser. Forventningerne til helåret og til 2010 er fortsat positive, men holdt i meget generelle vendinger.
|