|
|
|
|
Dansk Aktie Analyse A/S er en uafhængig, partnerejet, analysevirksomhed, som siden 1985 har opbygget en førende position inden for sit primære forretningsområde, som er analyser af selskaber, noteret på Københavns Fondsbørs.
Dansk Aktie Analyse A/S strukturerer og bearbejder al relevant information og distribuerer resultatet sammen med uvildige vurderinger af det fremtidige perspektiv for selskabernes indtjening og aktiens potentiale og risiko dels via vore egne publikationer og dels til en række førende internationale finansielle informationstjenester i Storbritannien og USA.
Det andet hovedområde for Dansk Aktie Analyse A/S er individuelle vurderinger og analyser af aktier og prisfastsættelse af virksomheder for klienter, dels for pressen og dels for større investorer og i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, skattemæssig vurdering eller overvejelser om kapitaltilførsel eller børsnotering.
Vi har traditionelt henvendt os til den professionelle del af aktiemarkedet med Magasinet Dansk Aktie Analyse og vore konsulentydelser. Med Investor Briefing og Dansk Aktiehåndbog har vi udvidet produktviften, så vi også kan tilbyde analyser til private investorer, som selv aktivt forvalter deres pensionsformue eller frie midler. Endelig henvender vi os med DAA Ranking i kombination med Investor Briefing også til ikke-finansielle virksomheder, bl.a. via BusinessAbonnement.
Dansk Aktie Analyse har til huse i Strandgade nr. 4 på Christianshavn i Københavns centrum i en ejendom, hvor N.F.S. Grundtvig boede fra 1829 til 1840, få hundrede meter fra Chr. IV's gamle børsbygning.
Selskabet blev stiftet den 21. december 1985, og partnerkredsen omfatter 9 partnere. Cand.polit Peter Falk-Sørensen udgør den daglige ledelse.
Besøg Dansk Aktie Analyse A/S' på internetadressen: www.danskaktieanalyse.dk
|
<<< Tilbage |
|
|
Investor Briefing
|
Investor Briefing er den publikation, hvor Dansk Aktie Analyse fokuserer på
nyhedsanalysen - der hvor vi analyserer konsekvenserne af nyhedsstrømmen.
Her tilbyder Dansk Aktie Analyse både private og institutionelle investorer
en professionel og uafhængig vurdering af det danske aktiemarked.
Investor Briefing udkommer som nyhedsbrev den anden mandag i hver måned, men
findes også på Internettet i en online-version.
Hovedpunkterne i indholdet er:
* Markedskommentarer og markedsudsigter samt briefings på væsentlige nyheder
* Modelporteføljer - søg hjælp i vores risikovillige, vores konservative og
vores "hade"-porteføljer
Med Investor Briefing vil du desuden hver måned modtage 20 analyser af
børsnoterede danske selskaber.
Klik her for at læse mere.
|
|